Fastelavn i Morud

Moruds konger og dronninger

Morud fik 11 nye konger og dronninger, da byens børn i weekenden slog katten af tønden på Havrehedskolen.

Igen i år blev byen invaderet af trolde, prinsesser, monstre, gamle damer, talende dyr og mange andre flotte forklædninger. 160 børn og voksne var mødt op til den årlige fastelavnsfest og i fællesskab fik de banket tønderne i stykker. For de mindste børn som bliver passet i dagplejen var tønden i år skiftet ud med et stort lærred, farver og pensler. Resultatet blev et flot billede som vil blive hængt op i dagplejens legestue – Spiren.

De store børn fra 3. klasse og opefter måtte igen i år ud i trampolinspring for at nå op til tønden, og den overgav sig ikke så let, så det var en flok trætte børn der til sidst kunne høste gevinsten i form af flødekarameller og slikposer.

Da tønderne var klaret gik børn og voksne i gang med fastelavnsbollerne og de hjemmebagte kager som blev skyllet ned med masser af kaffe, the, sodavand og juice. Mens børnene brændte det sidste krudt af fik forældrene hilst på venner og bekendte og slappet af ovenpå en forhåbentlig god vinterferie.

Året kattekonger og –dronninger blev følgende:

Kategori Konge Dronning
Børnehave (2 tønder) Mathias (Darth Vader)
Amalie (prinsesse)
-
Sofie (Bratz)
0. klasse Karl (politimand) Mads (spøgelse)
1. klasse Anders (ninja) Magnus (sørøver)
2. klasse Maja ( Kasper (læge)
3.-4. klasse Frederik Markus

De stolte konger og dronninger vandt hver en stor pose hyggeguf. Tillykke til dem alle!

Morud Borgerforening vil gerne sende en stor tak til alle der mødte op og var med til at gøre dagen festlig og underholdende. Også en stor tak til alle vore frivillige hjælpere, uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre at stable en fest på benene. Vi glæder os til at se jer alle igen næste år.

I år havde Dagli’Brugsen, Morud og Danske Bank, Morud valgt at sponsorere en del af udgifterne til vores fastelavnsfest, hvilket vi er meget glade for. En stor tak til dem!

Morud Borgerforening kan se tilbage på et godt arrangement som helt sikkert vil blive gentaget igen næste år. Hvis du har ris, ros eller en god ide til næste års fastelavnsfest er du meget velkommen til at kontakte Mette Jensen på 64 80 17 24 eller Bente Kærgaard på 61 33 14 52.

Se alle billederne fra fastelavnsfesten. Klik her

På Morud Borgerforenings vegne
Bente Kærgaard
28.2.2007

Læs om Morud Borgerforening. Klik her


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 16. oktober 2016

webmaster@morud.dk