Julen kom til Morud.

Sneen lå som et stort, blødt tæppe over Morud, da Borgerforeningen igen i år havde arrangeret julestue i byens forsamlingshus. Der var både nye og gamle udstillere og mange spændende boder med alt fra juledekorationer, kager, lokal øl, ægte diamanter, nisser og gaveideer. Uden for forsamlingshuset solgte Spejderne kager og æbler, og indenfor kunne man slappe af med gløgg og æbleskiver.

Drillenisserne havde været på spil og lavet 2 konkurrencer – én for børnene og én for de voksne.

Vinderne i  konkurrencen blev:

Præmierne bliver bragt ud til vinderne i denne uge.

Dagen sluttede i ægte julestemning da Julemanden kiggede forbi og tændte byens 3 juletræer. 230 børn havde taget deres forældre eller bedsteforældre med, og fik ved fælles hjælp kaldt Julemanden frem, så han kunne tænde lysene på træerne.

Et lille udvalg af Langesøkoret sang julesange, og Julemanden gav sig god tid til at hilse på børnene og høre på deres juleønsker. Nisserne delte godteposer ud til børnene, og på grund af vintertemperaturen forløb uddelingen særdeles effektivt, så der ikke opstod lange køer og kolde tæer.

Morud Borgerforening vil gerne sende en stor tak til de 3 familier, som i år hjalp med til at arrangere juletræstændingen, og vi er meget glade for den store opbakning fra byens borgere.

Borgerforeningen vil hermed gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig Jul.

Se alle billederne: klik her

2.12.2010


Læs om Morud Borgerforening: Klik her


Tilbage 

Morud.dk - akivet

   Til toppen


Opdateret 16. oktober 2016

webmaster@morud.dk