Busbanden siger tak for opbakningen

Tak for alle besvarelserne. Vi har fået 313 svar i alt. Det er vi meget tilfredse med.

Vi har udarbejdet et sammendrag af alle besvarelserne. Hent undersøgelsen: Læs mere

Oplysningerne kan frit anvendes, blot Busbanden/Morud Lokalråd angives som kilde.

Omtale i pressen:

Kommentar til indslaget med Kim Johansen, torsdag den 1.3, kl. 17.30:
Her siger P4 Fyn, at 313 borgere har deltaget i undersøgelsen om busdriften i Nordfyns kommune. Det er ikke helt korrekt.

Det er alene en undersøgelse blandt borgerne i Morud og omegn, der er tale om. Bag undersøgelsen står Busbanden, et udvalg under Morud Lokalråd.

Den store deltagelse og lokale opbakning til undersøgelsen vidner, ifølge os, om et stort og meget reelt behov for busser.

I indslaget kl. 17.30 interviewes formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Kim Johansen (A). Han udtrykker i indslaget skepsis over for, at folk reelt har det behov, de giver udtryk for.

Derfor køber vi ganske enkelt ikke Kim Johansens forklaring med, at folk ikke bruger de busser, de siger, de vil bruge. Det må komme an på en prøve, mener vi, og derfor lægger Morud Lokalråd massivt pres på kommunalpolitikerne for som minimum forsøgsvist at få busser indsat på strækningen mellem Odense og Morud. Denne forsøgsordning skal naturligvis kunne tåle en senere evaluering, det er klart, hvilket Kim Johansen er velorienteret om. Vi glæder os derfor over, at han og andre har kvitteret positivt over for os for modtagelsen af undersøgelsen.

Vindere fundet
Borgmester Morten Andersen har beredvilligt udtrukket de heldige vindere i vores lodtrækning om 5 x "En tur i biffen for 2, med popcorn og sodavand". Tak til Borgmesteren.

Vinderne er:

Til lykke! Vinderne er blevet kontaktet direkte.

Busbanden 5462/Morud Lokalråd

opdateret 4.3.2012

Flere busser mellem Odense og Morud - vækst til Nordfyn


Mere information: www.busbanden.dk