Velkommen til Morud & omegn !

Velkommen til Vigerslev Sogn - velkommen til et levende samfund.

Sådan vil familier, som fremover flytter hertil, blive hilst velkommen. Det vil ske i en lille folder, som alle tilflyttere vil få udleveret eller tilsendt fra deres lokale vandværk her i sognet.

Folderen indeholder en kort beskrivelse af, hvad Morud & omegn har at tilbyde både af forretninger, skoler, daginstitutioner samt fritidstilbud, ligesom den vil indeholde adresserne på de lokale foreninger, institutioner osv. Morud Lokalråd har lavet folderen, som vil blive løbende opdateret, når de enkelte foreninger skifter formand og dermed adresse.

Vi havde egentlig villet have folderen klar i efteråret 2001 til uddeling igennem Folkeregistret. Men de vil ikke hjælpe os. De må vist ikke gøre sådan noget.

Derfor undersøgte vi alternative muligheder for at få folderen med alle dens nyttige oplysninger givet videre til vore nye medborgere. Og det viste sig heldigvis, at de lokale vandværker både registrerer alle tilflytninger og gerne ville hjælpe os med at få denne service ekspederet videre.

Det skal vandværkerne - her på forhånd - have rigtig mange tak for.

Vi i lokalrådet er nemlig sikre på, at det vil være til gavn ikke blot for tilflytterne, men også for vores alle sammens lokale liv, at de nye ved, hvad der sker her på egnen. Så de hurtigt kan få gavn af os - og vi af dem.

Fordi mange mennesker er flyttet hertil inden for de seneste par år, vil vi nok også lægge et antal af denne lysgrønne folder ud i de lokale butikker.

Hent folderen *) (229KB)

*) Pdf kræver AcrobatReader installeret. Læs mere her.

Morud Lokalråds hjemmeside.


Tilbage Tilbage 

Morud.dk

Til toppen Til toppen


Opdateret 05. februar 2018

webmaster@morud.dk