Nyt fra Lokalrådet

Masser af penge til nye initiativer

I Områdeavisen kunne vi forleden læse, at det nu er muligt at søge Tips- og lottomidler til initiativer i 2003.

Det er penge til almen kultur og idræt, til friluftsliv, til forskningsformål, til sociale formål, til ungdomsformål, altså altsammen gode formål, som folk, der har gang i interessante ting, kan søge penge til. Også folk her i Morud. Friluftsbadet var eksempelvis aldrig blevet renoveret og moderniseret, hvis ikke vi havde fået denne slags penge.

Her i Morud har bl.a. basketafdelingen i MI tidligere fået penge fra tipsmidlerne til de udendørs basketball-kurve ved badet, men der er masser af andre muligheder. Så hvis privatpersoner, foreninger, institutioner og andre har gode ideer til ting, vi mangler, så er det bare at få tænkt tankerne i en fart og få sendt en ansøgning.

Ansøgningsfristerne er forskellige til de forskellige formål, men man kan læse nærmere om puljerne på hjemmesiden www.tipsmidler.dk.

I Morud Lokalråd vil vi gerne hjælpe på vej, hvis nogen gerne vil søge om penge til en god idé, men som ikke lige ved, hvordan man gør.

Lars Roger Sørensen, formand - 65 96 49 96

Til toppen af siden


Tilbage Tilbage 

Morud.dk

Til toppen Til toppen


Opdateret 05. februar 2018

webmaster@morud.dk