Nyt fra Morud Lokalråd

forside.gif (24939 byte)

Medlemsmøde:

Husk, at der er medlemsmøde den 11. november, kl. 19.30 i Langesøhallens cafeteria. Temaet for aftenen er:
Hvordan sikres områdets interesser i en ny nordfynsk storkommune og hvilke tiltag gør kommunen for, at demokratiet når helt ud til eks. Morud og omegn?

Borgmester Erik Hansen kommer og fortæller status på sammenlægningen.

Andre emner er byfornyelsesprojektet i Morud, og hvad Morud Børnehave kan bruges til, efter udflytning til "Åses gård" på Frugthaven. Læs mere her *)

Husk tilmelding senest den 30. oktober til formand Kristian Kyed. Lokalrådet giver en kop kaffe m. ost/rullepølse.

Revideret folder:

Den lille folder "Velkommen til Morud & omegn" som så dagens lys for ca. 2½ år siden, er nu udkommet i en opdateret udgave.

Alle tilflyttere vil få den udleveret eller tilsendt fra deres lokale vandværk her i sognet.

Folderen indeholder en kort beskrivelse af, hvad Morud & omegn har at tilbyde både af forretninger, skoler, daginstitutioner samt fritidstilbud, ligesom den indeholder adresserne på Morud Lokalråds medlemmer, dvs.  lokale foreninger, institutioner osv. Lokalrådet har lavet folderen, som vil blive løbende opdateret, når de enkelte foreninger skifter formand og dermed adresse.

Vi i lokalrådet er sikre på, at det vil være til gavn ikke blot for tilflytterne, men også for vores alle sammens lokale liv, at de nye ved, hvad der sker her på egnen. Så de hurtigt kan få gavn af os - og vi af dem.

Hent folderen her: *) (186KB)

Jon Rasmussen
27.10.2004

*) Pdf kræver AcrobatReader installeret. Læs mere her.

Morud Lokalråds hjemmeside.


Tilbage Tilbage 

Morud.dk

Til toppen Til toppen


Opdateret 05. februar 2018

webmaster@morud.dk