Kom til foredrag: Rune Strøm - Så tal dog pænt for helvede!

Mandag, den 24. juni, kl. 18:30 i Morud Forsamlingshus

Sommerferien står lige om hjørnet, og vi ønsker os alle en måned uden konflikter og sure miner. Vi kan måske få mere fred i hjemmet og i relationerne, hvis vi bruger nogle af de jordnære redskaber, som Rune Strøm er mester i. Redskaberne kan selvfølgelig også bruges mange andre steder, hvor relationerne kan blive udfordrede på fx arbejdspladsen, i ægteskabet og i foreningen.

Kom og få en forrygende aften med Rune Strøm en af de mest efterspurgte og underholdende foredragsholdere inden for emnerne kommunikation og konflikthåndtering. Rune Strøm leverer med sit tydelige billedsprog et energifyldt og humoristisk foredrag, der skal inspirere forældre til at kunne navigere i dagligdagen, så vi som voksne kan være gode rollemodeller.

Rune Strøm er blandt andet er kendt fra Danskernes Akademi på DR2, hvor han deltog som ekspert og foredragsholder, da programmet stillede skarpt på børn og unges indlæring og trivsel. Herudover har han skrevet bogen: ”Tal dog pænt for helvede… Om kommunikation og konflikthåndtering med børn og unge”.

Målgruppe: Forældre til skolesøgende børn, og tag jeres partner (eller en anden…eller bare jer selv) under armen og få en intensiv og underholdende oplevelse. Der vil være en pause i løbet af aftenen, hvor vi byder på en forfriskning. Kom i god tid - vi lukker dørene præcis kl. 18.30.

Foredraget afholdes i samarbejde med Nordfyns Gymnasium og øvrige sponsorer er AOF Nordfyn, Sparekassen Sjælland Fyn og Nordfyns Kommune, Morud Lokalråd.

Køb dine billetter: Klik her 

PS. Læs mere om Rune på hjemmesiden www.runestrom.dk

 4.6.2019


Tilbage Tilbage 

Morud.dk

Til toppen Til toppen


Opdateret 04. juni 2019

webmaster@morud.dk