LITTLE FREE LIBRARY i Morud

Nu har Morud også fået sit eget ”LITTLE FREE LIBRARY”

– ligesom Chicago, Shenzhen i Kina og Khartoum i Sudan.

Og hvad er så det ?

Helt enkelt – det er et ” LILLE BIBLIOTEK ” i form af et bogskab hvor vi alle kan gå hen og tage en bog, samtidig med vi afleverer en bog. Det betyder at alle interesserede i løbet af kort tid får mulighed for at læse nye bøger, mod at du afleverer en af dine egne bøger, du allerede har læst.

Og helt uden administrativt besvær, – ingen lånerkort, ingen rykkere og ingen APP.

Vi har valgt at placere bogskabet i forhallen til Langesøhallen, til venstre for indgangsdøren ved trappen til første sal.

Indtil vi får bogskabet fyldt op, har du måske lyst til at donere nogle af dine bøger til projektet.

Det siger vi selvfølgelig tak til. Blot tag dem med derned og placer dem i bogskabet.

Primært er det romaner der satses på, men også biografier og børnebøger er der interesse for og måske har du fået en rejseguide til overs efter en rejse. Den kunne en anden så få glæde af.

Håber du synes det er en god ide og har lyst til at være med.

Langesø Hallerne Morud Sport og Fritid har finansieret initiativet og DET LILLE BIBLIOTEK administreres af Kirsten og Kurt Holm, mobil: 30 64 47 11 eller mail: kurtgholm@gmail.com

Vores seniorklub LIVSTRÆET har en hylde i biblioteket til informationsmateriale.


 

Hvad er Little Free Library?

  • Little Free Library er en non-profit organisation med base i USA. Den har til formål at inspirere til at læse, bygge fællesskaber og igangsætte kreativitet ved at støtte bogbytte i større og mindre ”nabolag” i hele verden. Der er i øjeblikket mere end 90.000 udlånssteder i over 90 lande.

Artiklen er skrevet af:

Jørgen Kaltoft

Udgivet den:

07/03/2020