Morud Lokalråd samarbejder for at nedsætte hastigheder på lokale veje.
Åbent brev til Nordfyns Kommune, hvor vi anbefaler en lavere hastighed på en lokal vej.
Til Nordfyns Kommune, forvaltning og Teknik- & Miljøudvalget
Østergade 23
5400 Bogense
12. august 2026
Emne: Trafiksikkerhed Tokkerodvej, anbefaling fra Morud Lokalråd.
Dette brev er besluttet at fremsende til Nordfyns Kommune, i et bestyrelsesmøde afholdt den 12. august 2026.
Morud Lokalråd samarbejder med borgere og Nordfyns Kommune på de fællesudfordringer vi har, at hastighed, og hastigheder på de lokale veje er høje og ofte langt over de opsatte påbud skiltede hastigheder.
I forbindelse med anlæggelsen af cykelstien, der nu forbinder Morud med Bredbjerg, havde vi en dialog om hastigheden på Tokkerodvej. Vi i projektgruppen for cykelstien og Morud Lokalråd, var enige om at anbefale en nedsættelse af hastigheden på Tokkerodvej, det blev dengang ikke til noget.
I dag må der føres motorkøretøjer med 50, 60 og 80 km/t på strækningen, og den høje hastighed giver udfordringer, for de husstande og beboerne på strækningen, som i hverdagen indtil videre har levet med de hastigheder.
Morud Lokalråd anbefaler, at det er tid til at genbesøge denne vejstrækning, og indstiller til og anbefaler, at hastigheden på hele strækningen nedsættes til max 50 km/t, ved skiltning.
Begrundelserne er: Dagligt er der børn der skal bruge vejen til og fra skole, det samme er gældende når børn og beboerne ønsker at deltage i fritidsaktiviteter, hvilke der er mange af i Morud, samt at der er nogle der anvender strækningen på cykel til og fra arbejde.
Morud Lokalråd anbefaler, at vi mødes og går en tur en morgen / eftermiddag eller ved ca. 16. tiden, og får det fulde indtryk af hvorledes trafikken i dagligdagen er. Vi mener det må være naturligt, at vi også indbyder repræsentanter for husstande der bor langs Tokkerodvej, med på gåturen som et åstedsmøde, hvilken vi ser frem til at modtage en invitation fra Nordfyns Kommune om.
Morud Lokalråd foreslår, at der arbejdes videre med forslag som hastighedsdæmpende foranstaltninger (bump og chikaner) samt skiltning med beboerkørsel, eller en generel lavere hastighedsgrænse. Vi har ikke et kendskab til gennemførte trafiktællinger og antal køretøjer der dagligt bruger vejen, men de er også betydende for beslutning om hastighedsnedsættelse og eller ved hastighedskontrol på strækningen som dokumentation.
På bestyrelsens vegne og med venlig hilsen
Mogens Jørgensen
Formand Morud Lokalråd
Tlf. 2855 4611
Mail: mijoergensen@outlook.dk

Artiklen er skrevet af:
Udgivet den:
