Var det noget med et legat?

Vidste du, at du kan søge om legat, hvis du er/har været bosat i det område, der før kommunesammenlægningen i 1966 hed Vigerslev Kommune?

Legatet hedder ” Wilfred Oluf Christiansen og hustru Esther Johanne Erika Christiansens Mindelegat”.

Legatet kan søges af

  • Ubemidlede og syge, uanset alder
  • Unge ubemidlede under uddannelse
  • Ældreforsorgen i Vigerslev Sogn

Legatet har en størrelse på 1.000 til 25.000 kr.

Vær opmærksom på, at betingelserne nævnt her kun er i overskriftsform. De præcise betingelser findes i  Vedtægterne . På Nordfyns Kommunes hjemmeside står hvordan, der skal søges og hvilken dokumentation, der skal vedlægges. Du kan søge digitalt, med MitId eller få udleveret et ansøgningsskema i Borgerservice i Søndersø (eller Bogense eller Otterup). Husk at bestille tid forinden.

Man kan kun søge i perioden fra mandag i uge 41 til fredag kl. 16:00 i uge 44. Det er vigtigt at overholde denne frist ellers kommer man ikke i betragtning.

Midt i december får du at vide, om du har fået en legatportion.

Her er omtale af legatet https://www.nordfynskommune.dk/borger/omsorg-stotte-og-hjaelpemidler/legater/ 

 

 

Photo by Annie Spratt on Unsplash

Artiklen er skrevet af:

Jon Bøgelund Rasmussen

Udgivet den:

21/10/2024